2017


21. december 2017

AFFALD I FORBINDELSE MED JUL OG NYTÅR


Hermed lidt info vedrørende affald imellem jul og nytår:

-Juletræer kan sættes på hjørnet foran containergården fra den 24. december til den. 15. januar. Herefter vil de blive afhentet

-Husk at gavepapir og gavebånd skal i restaffald. Det må IKKE komme i papircontainerne. I den forbindelse skulle alle gerne have fået en ekstra papirsæk fra Vestforbrændingen til restaffald. Denne sæk kan bruges til det ekstra affald der genereres i forbindelse med jul og nytår. Den skal blot sættes ud ved siden af containeren til rest/madaffald i forbindelse med at disse tømmes. Har man ikke modtaget en sådan sæk, og ønsker man en, bedes man selv kontakte Vestforbrændingen.   Alternativt kan man aflevere gennemsigtige plastsække med gavepapir i småt brændbart i forbindelse med containergårdens åbning.

-Containergården holder normalt åbent mellem jul og nytår (tirsdag kl. 18-18.30)

-I forbindelse med nytårsaften er det de enkelte beboeres ansvar at der ryddes op for afbrændt fyrværkeri m.m. på foreningens fællesarealer. Brugt fyrværkeri skal i restaffald (alternativt i containergårdens småt brændbart). Ubrugt fyrværkeri skal i den røde boks til farligt affald.


HUSK at man altid på https://selvbetjening.vestfor.dk kan købe mærkater til ekstra tømninger. Har man en periode for meget affald kan man blot sætte en sæk affald påført en af de købte mærkater ved siden af sin affaldscontainer, så vil renovationsfolkene tage den med. De i postkassen udleverede sække til restaffald i forbindelse med jul og nytår behøver ikke at påføres sådanne mærkater.


8. november 2017


NY SAMMENSÆTNING AF BESTYRELSEN


Til information er der sket rokeringer i bestyrelsen: Aino Adamsen er fratrådt sin bestyrelsespost da hun er fraflyttet foreningen. Suppleant Lene  Christensen har overtaget Ainos bestyrelsespost.

Pia Hjort har af prioriteringshensyn måtte fratræde sin post som suppleant.




8. november 2017


NABOHJÆLP


Du kan stadig nå at  tilmelde  dig nabohjælp. Der er i dag rundsendt mail vedrørende dette. Nærmere information ved henvendelse hos Merete i Pilehusene 74



29. september 2017

AFFALDSORDNING I STADIONPARKEN


Kære beboere i Stadionparken.

Bestyrelsen har pt. meget fokus på de mange problemer som mange beboere oplever i forhold til manglende tømninger af affald - både ved matriklen samt i miljøspotsne. Vi er løbende i kontakt med såvel Agendacentret, Albertslund Kommune samt Vestforbrændingen og har ved flere lejligheder gjort opmærksom på de meget utilfredsstillende forhold. Pt har vi på foreningens vegne sendt to officielle klager afsted. Dette har medført at vi nu har fået en personlig kontakt hos Vestforbrændingen som vi skal kontakte direkte hvis der opstår problemer, ligesom vores sidste klage nu er havnet på borgmester Steen Christiansens bord. Albertslund Kommune har påpeget overfor Vestforbrændingen og M. Larsens vognfirma at der skal være øget fokus på Stadionparken, ligesom bestyrelsen er blevet bedt om at kontakte kommunens miljø- og teknikplanlægger direkte hvis vi fortsat oplever problemer. Vi håber at det øgede fokus dermed kan gøre at vi fremover ikke længere oplever problemer med affaldstømningen i Stadionparken.


Desto mere absurd er det at vi så sent som dags dato har måtte meddele såvel kommunen som Vestforbrændingen at der i dag ikke er blevet tømt mad- og restaffald samt at der stadig er beboere  der ikke har fået vasket deres containere som ellers skulle være sket for en lille uge siden.


I fald man fremover oplever problemer i forbindelse med tømning af affald er man velkommen til at skrive til formanden@stadionparken.dk. Bestyrelsen vil så videreformidle evt. problemer direkte til såvel kommunen som Vestforbrændingen i håb om at der bliver rettet op på de mange problemer.


Mvh Bestyrelsen




8. september 2017

GRØN DAG– EFTERÅRET  2017


Så er det atter tid til at give en hånd med til at få holdt ukrudtet nede og spare penge på kontingentet til gartner, hvis alle hjælper til.


Der holdes der fælles vedligeholdelsesdag søndag den 8. oktober kl. 10 ved containergården


Vi starter med morgenbrød og kaffe. 


Vi har i de sidste år nået rigtig meget på vedligeholdelsesdagene – så stor tak til alle de aktive der har været mødt frem, men vi kan bruge endnu flere hænder. Vi opfordrer alle parceller til at bidrage med at holde foreningens fælles arealer og i sidste ende spare penge på vedligeholdelse af grønne arealer. Og her bliver pænere at bo.


Kan du ikke deltage på dagen, vil vi fra bestyrelsen opfordre dig til, at bidrage på anden vis. Du kan henvende dig på bestyrelsen@stadionparken.dk og få tildelt en opgave. 




8. september 2017


TAGRENDER PÅ CARPORTE


Bestyrelsen har fået et par henvendelser omkring overfyldte tagrender på carportene. Husk at det er indehaveren af carportbrugsretten der står for vedligeholdelse af carportene. Herunder også rensning af tagrender





30. august 2017


Tid til den årlige container- og beholdervask af ”Madaffaldscontainere”

 

Alle beholdere og containere, der benyttes til den kommunale indsamling af madaffald vil blive vasket i løbet af de to første uger af september. Dette vil ikke få indflydelse på de ordinære tømninger af madaffald. Vask af containerne kan ikke i alle tilfælde foregå på samme tid som den almindelig tømning. Derfor vil enkelte ejendomme opleve, at de får en ekstra tømning i denne periode. Dette skyldes, at det i forbindelse med vask er nødvendigt at tømme containerne for indhold først. Ejendomme med to-kammer beholdere til vil få vasket begge kamre.

 

Vi forventer ikke, at dette giver problemer på den enkelte ejendom.

 

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer er du velkommen til at kontakte Vestforbrænding’s kundeservice på 70 25 70 60 eller via http://www.vestfor.dk/Om-Vestforbraending/Kundeservice/Mail-til-kundeservice



29. juni 2017

Sommerfest i Stadionparken


Årets traditionsrige og hyggelige sommerfest løber af stablen lørdag den 19. august kl. 15-24.


Hoppeborgene holdes åbne fra kl. ca. 13 mens vi dækker op og gør klar.


Kl. 15 er der kagebord (kaffe/te medbringer man selv) og i løbet af eftermiddagen er der diverse hyggelige indslag for børn og voksne.


Kl. ca. 18.00 er der helstegt pattegris samt andet grill-kød. Alle familier skal medbringe tilbehør til fælles buffet, svarende til det antal man kommer.


Alle skal i øvrigt medbringe stole og service til eget brug. Kom med jeres ting tidligst kl. 14.45 af hensyn til opdækningen.


Baren sælger vin, øl, sodavand, slush-ice, popcorn og slik til rimelige priser. Der skal betales med kontanter (medbring gerne mønter og mindre sedler).


Tilmelding senest den 9. august: Kopier nedenstående tekst ind i en mail. Udfyld og send mailen til sommerfest@stadionparken.dk


Du kan også aflevere tilmeldingen hos P92, evt. i postkassen.


Betaling: Voksne 80 kr., børn 3-12 år 30 kr. Børn under 3 år er gratis.

Betal med mobilepay til Aino P154, tlf. 25890499. Anfør P eller F og husnummer, samt antal, eksempelvis ”P67, 2v 1b”.


Hvis du ønsker at betale kontant så læg dem i en kuvert hos Mette, P92, evt. i postkassen.


Der er mange opgaver forbundet med arrangementet, og vi beder derfor om alles bidrag.


På glædeligt gensyn

Festudvalget


………………………………………………........………………………………….


Adresse:         Vi kommer antal voksne:           og antal børn:       

Børns alder:

Vi ønsker halal (sæt kryds):


Vi vil hjælpe med (sæt kryds):

Bage kage:                     Bage brød til buffeten:


Opstilling af telte fredag kl. 16.30:


Opstilling af borde + duge og opstilling af bar mm. lørdag kl. 13.00:


Oprydning og nedtagning af telte søndag kl. 10.00:



13. juni  2017



Referat af ekstraordinær generalforsamling

Søndag den 11. juni 2017 kl. 9.30

v. Containergården i Pilehusene


36 parceller repræsenteret herunder 3 fuldmagter

Referent: Jonas A. Karmann (P152)



1.Valg af dirigent

René Rommerdahl (P142) blev valgt og erklærede den ekstraordinære generalforsamling som lovlig



2.Valg af stemmetællere

Per Knudsen (F60) og Kirsten Lund (P104) blev valgt



3.Forslag til afstemning:


Bestyrelsen foreslår, at der opsættes gennemsigtige trapezplader på undersiden af tagspærene i foreningens carporte.

Materialeudgifterne til dette afholdes af carportkontoen. Selve opsætningen foretages af foreningens frivillige medlemmer på en separat indkaldt carportdag.


Formanden begrundede forslaget


Erik (P158) argumenterede for at der aldrig har været problemer med dryppende kondens. Foreslår at man lader det være op til den enkelte carportbrugsretsindehaver

Kirsten (P104) bakker op om Erik (P158)


Aino (P154) mener at der er et problem.

Palle (P164) mener at der findes alternativer i form af speciel maling

Tina (P40) oplever problemet

Anders (P48) foreslår at male et par prøvegarager med speciel maling.

Aino (P154) foreslår at man tager problemet op når der skal skiftes tagplader


Efter debat sættes forslaget til afstemning.


Forslaget nedstemmes med overvejende flertal



4.Evt.


Bestyrelsen arbejder videre med at iværksætte nogle prøvecarporte i henhold til Anders (P48) forslag. På baggrund af erfaringerne med prøvecarporte tages punktet op på kommende ordinære generalforsamling



26. maj 2017


Så lykkedes det at få tømt containergårdens fyldte containere med haveaffald. Containergården holder ekstraordinært åbent i aften (fredag d. 26. maj) kl. 18-18.30 så de beboere der blev afvist i tirsdag kan komme af med deres affald.


Vi beklager de eventuelle gener det har givet beboerne

venlig hilsen bestyrelsen



23. maj 2017


Bestyrelsen har i dag måtte afvise en del beboere der ønskede  at aflevere haveaffald og småt brændbart i containergårdens åbningstid. På trods  af at der var bestilt afhentning af affald d.  15. maj har Vestforbrændingen endnu ikke hentet vores affald hvorfor alle containere er overfyldte. Bestyrelsen har dags dato været i kontakt med Vestforbrændingen og de har lovet at containerne bliver tømt i morgen onsdag eller torsdag. Containergården holder ekstraordinært åbent så snart containerne er tømt. Vi annoncerer dette på hjemmesiden www.stadionparken.dk samt skriver det ud  på mail så snart containerne er tømt.


Med håb om forståelse for dette

venlig hilsen bestyrelsen



15. maj 2017


Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Efter vedtægternes § 10 indkalder bestyrelsen hermed til Ekstraordinær Generalforsamling


Søndag den 11. juni 2017 kl. 9.30 


v. Containergården i Pilehusene

(Den ekstraordinære generalforsamling afholdes umiddelbart inden Grøn Arbejdsdag)


Dagsorden:


1.Valg af dirigent

2.Valg af stemmetællere

3.Forslag til afstemning:


Bestyrelsen foreslår, at der opsættes gennemsigtige trapezplader på undersiden af tagspærene i foreningens carporte.

Materialeudgifterne til dette afholdes af carportkontoen. Selve opsætningen foretages af foreningens frivillige medlemmer på en separat indkaldt carportdag.


4.Evt.



AD3)Flere beboere har påpeget, at carportenes udformning gør, at der kan dryppe kalkholdigt kondensvand ned fra carportenes tagspær, som på sigt kan ødelægge lakken på bilerne. Dette kan løses ved, at der opsættes en trapexplade under tagspærene, således at kondensvand ledes ned til bagenden af carporten uden at blive bremset af tagspærene (se eksempel på billeder fra Den Østrigske Villaby nedenfor).


En ændring af carportenes udseende kræver ifølge carportregulativet en generalforsamlingsbeslutning, for at kunne vedtages.


Bestyrelsen har valgt at foreslå, at alle carporte får påført sådanne trapezplader for fortsat at bibeholde et ensartet udtryk på foreningens carporte. Carportfonden har de økonomiske midler til materialeudgifterne, samtidig med at der stadig er midler til løbende vedligehold og maling af carportene. Der er dog ikke midler til at hyre en håndværker til opsætningen, hvorfor bestyrelsen foreslår, at selve opsætningen foretages af os selv.

 

For at anerkende at der er beboere, der af den ene eller anden grund ikke kan forventes at kunne montere pladerne selv, foreslår bestyrelsen, at opsætningen sker til en separat indkaldt frivillig carportdag, hvor vi i fællesskab kan få opsat trapezpladerne.


På denne måde bibeholdes det ensartede udtryk af carportene, uden at det vil kræve en øget økonomisk udgift for indehaverne af carportbrugsretten.









april  2017


GRØN DAG – FORÅRET 2017


Så er det atter tid til at give en hånd med til at få holdt ukrudtet nede og spare penge på kontingentet til gartner, hvis alle hjælper til. Grundet en masse helligdage falder forårets vedligeholdelsesdag lidt senere end vi plejer.


Der holdes der fælles vedligeholdelsesdag søndag den 11. juni kl. 10 ved containergården


Vi starter med morgenbrød og kaffe. 


Vi fik som bekendt lige før jul godkendt vores vedligeholdelsesplan for Stadionparken hvorfor vi dette år skal i gang med at genplante træer. Efter råd fra gartner bliver dette dog først på efterårets grønne dag.


Vi har i de sidste år nået rigtig meget på vedligeholdelsesdagene – så stor tak til alle de aktive der har været mødt frem, men vi kan bruge endnu flere hænder. Vi opfordrer alle parceller til at bidrage med at holde foreningens fælles arealer og i sidste ende spare penge på vedligeholdelse af grønne arealer. Og her bliver pænere at bo.


Kan du ikke deltage på dagen, vil vi fra bestyrelsen opfordre dig til, at bidrage på anden vis. Du kan henvende dig på bestyrelsen@stadionparken.dk og få tildelt en opgave.


april  2017


CARPORTE


Bestyrelsen har været rundt og efterse carportene. I den forbindelse har vi flere steder konstateret, at nogle har undladt at male eks. bagbeklædning, sternbrædder eller andet. Bestyrelsen gør opmærksom på at ALT træværk skal males.  Når carportene skal males igen næste år vil bestyrelsen følge op på at alle carporte bliver malet efter retningslinjerne.


I forbindelse med gennemgangen er der ligeledes konstateret 5 carporte der slet ikke er blevet malet i forbindelse med sidste malingsrunde. Disse 5 carporte skal males DETTE år efter retningslinjerne i carportregulativet paragraf 8. Pågældende ejere af carportbrugsretten vil blive orienteret skriftligt i deres postkasse.


I samme omgang vil vi gerne indskærpe at carportene KUN må bruges til opbevaring af indregistrerede motorkøretøjer. Der må ikke opbevares dæk, møbler og andet i carportene, jævnfør carportregulativet paragraf 7.

 


april  2017


FÆLLES  INDSATS MOD  INDBRUD


Flere beboere har efterlyst en fælles indsats mod indbrud, evt. i form af tilmelding til nabohjælp. Hvis man vil være med til at sidde i et udvalg der undersøger konkrete bud på sådanne fælles indsatser kan man kontakte Merete Malling (P76) fra bestyrelsen.


april  2017


SOMMERFEST


Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 19. august 2017. Her afholdes årets sommerfest i Stadionparken



april 2017


HJEMMESIDE OPDATERET


Hjemmesiden er nu blevet opdateret.

Hvis du oplever links der ikke virker, eller oplysninger du ikke kan finde er  du velkommen til at sende en mail til  bestyrelsen@stadionparken.dk




24. Februar 2017

HUSK Ordinær Generalforsamling


Tirsdag 28. februar 2017 kl. 19.00 på Herstedøster Skole, musisk rum




Dagsorden


1.Valg af dirigent


2.Valg af stemmetællere


3.Godkendelse af dagsorden


4.Beretning

Bestyrelsens beretning


5.Fremlæggelse af regnskaber v/kassereren

a. Godkendelse af regnskab 2016 for Grundejerforeningen Stadionparken

b. Godkendelse af regnskab 2016 for Carportfonden


6.Valg


Bestyrelse:

a. Valg af formand 2 år                 

b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer 2 år

d. Valg af 2 suppleanter 1 år


Revisorer:

a. Valg af 2 revisorer 1 år

b. Valg af 2 revisorsuppleanter 1 år


Udvalg:

a. Valg af 8 containervagter

b. Valg af medlemmer til festudvalg

c. Valg af medlemmer til vedligeholdelsesudvalg


7.Fastsættelse af kontingent


8.Indkomne forslag


Evt. indkomne forslag skal i hht. vedtægterne §8 være bestyrelsen skriftligt i hænde senest d. 7. februar 2017.


9.Fremlæggelse af budget

a. Godkendelse af budget 2017 for Grundejerforeningen Stadionparken


b. Godkendelse af budget 2017 for Carportfonden


10.Eventuelt



Med venlig hilsen


Bestyrelsen