Lørdag d. 17. december 2022
Jul og nytår i grundejerforeningen Stadionparken
Nu nærmer julen og nytåret sig for alvor, så her kommer lidt praktisk info om juledagene i Stadionparken.
Vi ønsker alle en god jul og et lykkebringende nytår. Containergården holder åbent som vanlig om tirsdagen både i julen og nytåret. På tirsdag d. 20. december i containergårdens åbningstid serveres der traditionen tro æbleskiver og varm gløgg. Vi håber at mange vil kigge forbi her og ønske hinanden en god jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen bestyrelsen
fredag d. 11. november 2022
Hække og plankeværk
Kære beboere i Stadionparken.
Husk at der jvf lokalplanen, altid skal plantes hæk på ydersiden af et evt plankeværk på havesiden. Årsagen til dette skyldes at man ønsker at grundejerforeningens almene udseende er grønt. Efteråret er det perfekte tidspunkt at plante hækskud på.
1. maj 2022
REVIDERET REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING
I forbindelse med punkt 10 på den ordinære generalforsamling d. 15. marts har det vist sig at referatet ikke var fyldestgørende nok, til at banken kunne efterleve beslutningen truffet på generalforsamlingen vedr. installation af fibernet.
For at kunne optage det vedtagne lån havde banken brug for at referatet indeholdt nærmere deltaljer om banklånet. I referatet stod disse detaljer ikke, da der blot blev henvist til det bilag der ledsagede punktet på generalforsamlingen. Vedhæftede referat er derfor blevet revideret med de oplysninger som banken krævede. Oplysningerne er alle kopieret fra det bilagsmateriale der lå til grund for selve punktet, som var udsendt inden generalforsamlingen, blev gennemgået på generalforsamlingen og ligeledes er at finde på foreningens hjemmeside. Der er således ikke påført nogle nye oplysninger, som ikke allerede er blevet gennemgået på den ordinære generalforsamling.Revideringen af referatet er sket i samråd mellem bestyrelsen, banken og den ordinære generalforsamlings dirigent.
Klik her for at læse det reviderede referat
29. marts 2022
NY UDENDØRSBELYSNING
Kære beboere i Stadionparken. Oplever I gener eller problemer med den nye udendørsbelysning på veje og stier bedes I kontakte Rasmus fra Albertslund Forsyning på rpn@albertslund.dk eller via telefon 28357741
21. marts 2022
REFERAT FRA ORDINÆRE GENERALFORSAMLING
Klik her for at læse referatet fra den ordinære generalforsamling 2022
18. marts 2022
BILVASK I STADIONPARKEN
Der er flere beboere der den sidste tid er begyndt at vaske biler på foreningens arealer. Vi gør opmærksom på at det IKKE er tilladt at vaske biler i Albertslund kommune på veje og parkeringspladser. Bilvask må grundet kommunens todelte kloaksystem kun ske på dertil indrettede vaskepladser og vaskehaller indrettet til formålet.
Læs mere på Albertslund Kommunes hjemmeside
16. marts 2022
INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 29. marts kl. 19.00 ved containergården i Pilehusene.
2. marts 2022
REPERATION AF KLOAKNET
Som nogen måske har opdaget er HOFOR i øjeblikket i gang med at rengøre og reparere vores spildevands- og regnvandskloakker. For et par år siden overdrog grundejerforeningen størstedelen af vores kloaknet til HOFOR, hvilket har vist sig at være en fornuftig beslutning da mange af rørene er endog meget slidte.
Under rengøringen og tv inspektionen er der desværre opdaget et decideret brud på en regnvandsledning i Pilehusene Nord. Det betyder at HOFOR her skal grave op for at komme ned og udbedre skaden.
HOFOR graver fra tirsdag d. 8. marts kl kl. 7.00 og regner med at være færdige torsdag d. 10. marts kl. 15.00. Gravearbejdet kan medfører plads- og støjgener, men HOFOR lover at fylde og larme så lidt som overhovedet muligt. De beboere der bliver direkte berørt vil modtage en seddel i postkassen fra HOFOR.
1. marts 2022
DAGSORDEN TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2022
Vedhæftet er den endelige dagsorden med bilag til den ordinære generalforsamling tirsdag d. 15. marts kl. 19.00 på Herstedøster Skole Musisk rum Syd.
Bilag 1 - Skriftlig udgave af bestyrelsens beretning
Bilag 2 - Indkrævning af manglende opkrævning af kontingent
Bilag 3 - Revideret regnskab 2021 for Grundejerforeningen Stadionparken
Bilag 4 - Kommentarer til regnskab 2021
Bilag 5 - Revideret regnskab 2021 for Carportkontoen
Bilag 6 - Valgmuligheder for affaldssortering - priser og vilkår
Bilag 7 - Valg af fiberløsning
Bilag 8 - Regulativ for ladere til elbiler
Bilag 9 - Budgetforslag 2022 for Grundejerforeningen Stadioparken
Bilag 10 - Budgetforslag 2022 for Carportkontoen
Gældende vedtægter for Grundejerforeningen Stadionparken
20. januar 2022
INDKALDESE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2022
Der afholdes ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stadionparken tirsdag d. 15. marts kl 19.00. Læs mere her